Træf det rigtige studievalg

Hvad brænder du for?

Når du skal  træffe det rigtige studievalg, er det vigtigt at vide, hvad du brænder for, hvor du vil gøre en forskel og hvad der motiverer dig. I vores forløb  vil vi starte med at se på, hvem du er: hvad er din baggrund, hvilke drømme har du og hvad har indtil nu været vigtigt for dig. 

Vi vil også se på, hvilke ressourcer du har, hvad er dine styrker og udfordringer, hvor vil du gerne gøre en forskel, hvad motiverer og inspirerer dig og hvordan lærer du bedst – er det ved forelæsninger, klasseundervisning, gruppearbejde eller trives du bedst på egen hånd?

 

Hvordan ser dit fremtidige liv ud?

Vi vil også dykke ned i, hvordan du ser dit fremtidige liv: hvad er vigtigt for dig i din karriere, hvad er dine værdier, hvad skal der også være plads til og hvordan skal dit liv se ud om 5-10 år? 

Og endelig vil vi se på hvilke uddannelsesmuligheder, der er for dig, og hvilke kompetencer du har eller eventuelt mangler for at kunne komme ind på din drømmeuddannelse.

Målet med sessionerne er at kunne præsentere dig for forskellige uddannelsesmuligheder, men også at få identificeret, hvilke kompetencer du eventuelt mangler, og hvordan du kan tilegne dig dem, og endeligt at du får truffet det rigtige valg af studie og får søgt ind. Hele forløbet består af 7 sessioner á 60 minutter.

Hvad er målet med forløbet?

Få truffet det rigtige valg

Når du skal træffe et så stort valg, som et studievalg er, så er det vigtigt, at du har en stor indsigt i og forståelse af, hvem du er nu, hvor du gerne vil hen med dit fremtidige liv, og hvilke kompetencer, der er nødvendige, for at du kan få skabt den fremtid, du ønsker. 

Med det som udgangspunkt og kombineret med min faglige og professionelle viden og erfaring indenfor det videregående uddannelsessystem, så garanterer jeg, at du med ro i maven kan vælge og få søgt ind på lige netop det studie, som er det helt rigtige for dig. 

Forløbet består af:

Hvad får du

Træf det rigtige studievalg

Kr 4.200,-

for 7 sessioner

(incl. moms)

Kontakt mig for en gratis afklarende samtale

Hvad siger andre?

Anne-Marie er en fantastisk coach/rådgiver/mentor, der virkelig forstår at sætte tingene i perspektiv. Hun er en kæmpe hjælp for mig. Anne-Marie er virkelig dygtig og rammer lige plet. Jeg er meget imponeret af hendes kunne. Så dejligt at komme hos hende.​
Ingrid H.
Jeg blev student for nogle år siden, og var sikker på at jeg som mange andre skulle have nogle sabbatår, det blev til hele 3. Til sidst var jeg kørt træt i fuldtidsarbejde, og tænkte at der skulle ske noget nyt. Jeg tog kontakt til Anne-Marie, og med hendes ekspertise og fantastiske forståelse for lige netop mig og mit problem, fandt jeg den rette studieretning. Jeg vil anbefale Anne-Maries hjælp til alle der står med samme tvivl.

Rasmus S.
Da min datter holdt sabbatår efter gymnasiet, virkede det uoverskueligt for hende, hvilket studie hun skulle vælge. Der var så meget at vælge imellem, så mange interesser og som forælder var det svært at bidrage. Løsningen for min datter blev et forløb hos Anne-Marie, hvor hun har fået det helt rigtige rum for refleksion, og hvor hun fik truffet det helt rigtige studievalg. Der er ingen tvivl om, at hun er landet det helt rigtige sted på den helt rigtige uddannelse. ​
Birgitte L

Book her

Dit Studievalg

Tryggevældevej 123B 

2700 Brønshøj