Træf det rigtige studievalg
Når du skal træffe det rigtige studievalg, er det vigtigt at vide, hvad du brænder for, hvor du vil gøre en forskel og hvad der motiverer dig. I vores forløb vil vi starte med at se på, hvem du er: hvad er din baggrund, hvilke drømme har du og hvad har indtil nu været vigtigt for dig.
Vi vil også se på, hvilke ressourcer du har, hvad er dine styrker og udfordringer, hvor vil du gerne gøre en forskel, hvad motiverer og inspirerer dig og hvordan lærer du bedst – er det ved forelæsninger, klasseundervisning, gruppearbejde eller trives du bedst på egen hånd?
Vi vil også dykke ned i, hvordan du ser dit fremtidige liv: hvad er vigtigt for dig i din karriere, hvad er dine værdier, hvad skal der også være plads til og hvordan skal dit liv se ud om 5-10 år?
Og endelig vil vi se på hvilke uddannelsesmuligheder, der er for dig, og hvilke kompetencer du har eller eventuelt mangler for at kunne komme ind på din drømmeuddannelse.
Målet med sessionerne er at kunne præsentere dig for forskellige uddannelsesmuligheder, men også at få identificeret, hvilke kompetencer du eventuelt mangler, og hvordan du kan tilegne dig dem, og endeligt at du får truffet det rigtige valg af studie og får søgt ind. Hele forløbet består af 7 sessioner á 60 minutter.
Når du skal træffe et så stort valg, som et studievalg er, så er det vigtigt, at du har en stor indsigt i og forståelse af, hvem du er nu, hvor du gerne vil hen med dit fremtidige liv, og hvilke kompetencer, der er nødvendige, for at du kan få skabt den fremtid, du ønsker.
Med det som udgangspunkt og kombineret med min faglige og professionelle viden og erfaring indenfor det videregående uddannelsessystem, så garanterer jeg, at du med ro i maven kan vælge og få søgt ind på lige netop det studie, som er det helt rigtige for dig.
for 7 sessioner