Jeg har i mange perioder i mit liv været i tvivl om, hvad jeg ville være, når jeg blev “voksen”. Især i mine unge år, men også senere i livet, og som ung tænkte jeg tit: Hvor svært kan det være, det handler jo bare om at finde ud af, hvad jeg har lyst til. Men jeg vidste jo ikke, hvad jeg havde lyst til, og slet ikke resten af mit liv!
Og selv om det efterhånden er mange år siden, at jeg skulle vælge uddannelse, og alt har ændret sig meget, så kan jeg alligevel se, at min historie har mange lighedspunkter med de udfordringer, som mange unge står med i dag, når de skal vælge uddannelse. Det er i dag langt mere komplekst at vælge uddannelse, ikke mindst fordi der er 823 forskellige uddannelser at vælge i mellem, og det gør jo kun udfordringerne endnu større og måske endnu mere uoverskuelige, end de var for mig.
Min hjerne gik i sort
Dengang jeg skulle vælge uddannelse, var der ikke meget studievejledning, jeg kan faktisk slet ikke huske, at jeg fik noget vejledning eller information, men det kan selvfølgelig også være fordi, at jeg ikke lige var på gymnasiet, den ene dag der var studievejledning. I hvert fald følte jeg mig helt alene, og jeg brugte timer, uger, måneder på at tænke og overveje, hvad jeg kunne tænke mig at bruge resten af mit liv på. Men min hjerne gik bare i sort, hver gang jeg tænkte på det, for hvordan skulle jeg som 19-årig være i stand til at forudsige, hvad jeg ville arbejde med de næste 40-50 år af mit liv.
Jeg var inde over at læse til læge, men jeg var (og er) ikke meget for blod, så jeg overbeviste mig selv om, at det nok ikke var det rigtige. Så overvejede jeg længe om det skulle være jura, men kom frem til at det nok var for tørt (jeg undersøgte det slet ikke, men i mine tanker dømte jeg det som værende tørt), så var der psykologi eller humaniora, men det var kun for hippier (igen var jeg rimelig fordømmende i mit hoved) og sådan fortsatte det indtil en dag, hvor min far kom hjem med en hjemmecomputer. Det var meget nyt og helt vildt spændende. Den skulle sluttes til tv’et (der var ingen skærm) og det var simple og enkle programmer, man kunne programmere på den.
Mit valg
Jeg følte, at jeg var vild sej og dygtig, når jeg kunne programmere den til at lægge to tal sammen, så hvorfor ikke vælge datalogi? Jo selvfølgelig! Det var da, det jeg skulle! Nå, men når man læser datalogi, skal man også have et bifag. På universitetet kunne man vælge matematik eller fysik som bifag, og det var jo nok her, at det skulle være gået op for mig, at for en som mig, der trives og udfordres af eventyr, samspil med andre mennesker og som får et kick ud af at guide og støtte mennesker i deres udviklingsproces, så er det måske ikke datalogi og matematik/fysik, man umiddelbart vil tænke på som den mest oplagte uddannelse. På CBS havde de, dengang jeg søgte rundt i uddannelses-junglen, netop lavet et nyt studie, hvor de kombinerede datalogi og erhvervsøkonomi. Det syntes jeg lød vildt spændende og som et studie, der ville give gode karrieremuligheder. Så jeg søgte ind lige efter gymnasiet, og blev optaget.
Tvivlen
Efter et stykke tid meldte tvivlen sig, men jeg tænkte mest, at det handlede om, at jeg havde søgt ind lige efter gymnasiet og ikke havde taget en pause. Så jeg valgte at tage orlov, hvilket betød, at jeg kunne beholde min plads og starte op igen på 1. semester året efter. Jeg brugte året på at arbejde og rejse til USA, hvor jeg boede og arbejde hos en familie i Minnesota. For. mig var det meget givende og personligt udviklende, at rejse ud i verdenen (jeg havde aldrig været længere væk end Sverige på det tidspunkt) og få smagt på eventyret. I løbet af mit sabbatår var jeg ind i mellem i tvivl, om jeg skulle holde fast i det studie, som jeg jo allerede var optaget på eller om jeg skulle vælge et andet. Og den tvivl kostede en del søvnløse nætter.
Men jeg valgte at holde fast, da jeg trods alt stadig syntes, at det lød spændende.
Studietiden
Jeg er meget stædig af natur, og denne gang holdt jeg fast, selv om studiet og det at gå på en videregående uddannelse var en kæmpe udfordring og omvæltning for mig. På studiet fik jeg nogle fantastiske venner, en kæreste (som i dag er min mand), en masse spændende ny viden og mange opgaver og projekter, som blev løst i samarbejde med erhvervslivet. Alt det var med til at gøre de 5 år til nogle rigtige gode og lærerige år på trods af, at tvivlen på om det var det rigtige valg ind i mellem stadig nagede mig.
Mit første job
Men jeg kom igennem studiet og fik min kandidatgrad, og så var spørgsmålet: hvad pokker skulle jeg bruge den til? Dengang i starten af 1990’erne var der stor ungdomsarbejdsløshed, og det var svært at få et job.
En dag var der en jobannonce, hvor en handelsskole søgte undervisere til informatik-assistent-uddannelsen (findes ikke mere) og datamatikeruddannelsen (kort videregående uddannelse), og hvor man skulle vide noget om økonomi, virksomhedsfag og informatik/datalogi. Det tænkte jeg måtte være lige noget for mig, fordi her kunne både mine værdier og mine faglige interesser blive sat i spil. Så jeg søgte og fik jobbet. Og jeg havde tænkt helt rigtigt, for det at undervise var lige mig! Her fik jeg opfyldt mine behov for gøre en forskel for mine elever og studerende, være en del af deres faglige udviklingsproces og jeg var også så heldig, at jeg fik nogle helt fantastiske kollegaer. Og her kunne mit personlige eventyr jo så ende lykkeligt.
Nye udfordringer
Men et arbejdsliv er langt, og det der er sjovt, udfordrende og tilfredsstillende det ene år, er det ikke nødvendigvis næste år. Så for at udfordre mig selv og få et endnu mere berigende arbejdsliv valgte jeg flere gang både at skifte arbejdsstedet ud, men også at prøve kræfter med nogle nye arbejdsområder.
Både for at udfordre mig selv, men også for at få min interesse for andre menneskers udviklingsproces sat endnu mere i spil, valgte jeg også at tage en uddannelse til coach. Den uddannelse har givet mig en stor viden og selvindsigt i, hvordan jeg får ilden til at brænde både i mit liv, men også i andres.
Mit liv i dag
Med udgangspunkt i al den viden og erfaring jeg har tilegnet mig gennem både mit professionelle og private liv, har jeg fået skabt ditstudievalg.dk og det er jeg vildt stolt af (selv om man nok ikke må sige sådan noget højt). Jeg lever i dag af min passion, som er at støtte, vejlede og rådgive unge mennesker om deres valg af uddannelse. For det er noget af det mest berigende for mig at bidrage til, at se et ungt menneske gå fra at være tynget af bekymringer, spekulationer og frustrationer til at være fuld af begejstring og bare glæde sig til den spændende studietid.
Så på trods af at jeg fik valgt en uddannelse, der ikke fik tændt ilden 100% i mig, så har jeg haft en masse spændende jobs og fået en masse erfaringer på godt og ondt. Men set i bakspejlet kunne jeg godt have tænkt mig, at jeg havde vidst noget mere om de uddannelsesmuligheder der var, også alle dem, som jeg ikke fik øje på. Jeg kunne også godt have tænkt mig, at jeg havde fået noget hjælp til at få indsigt i, hvem jeg er, hvad der egentlig driver mig og hvad der skal være tilstede i mit liv, for at jeg synes, at livet er fedt.
Så har du også brug for noget støtte og inspiration til at finde den rette uddannelse for dig, så du ikke ender med en uddannelse, der ikke får tændt ilden i dig, så er der i dag mange flere muligheder for at finde information og inspiration end der var i min tid. På nettet kan du finde hjælp og information på UddannelsesGuiden (ug.dk) og hos de enkelte uddannelsesinstitutioners hjemmesider, og har du brug for en mere personlig sparring og rådgivning, hvor du og dine ønsker og behov er i centrum, så er du også meget velkommen til at tage kontakt til mig via kontaktformularen på min hjemmeside (ditstudievalg.dk).
De kærligste uddannelseshilsner fra Anne-Marie