Har du stadig ikke fundet dit drømmestudie? Så læs med her

Jeg vil i denne blog give dig inspiration til, hvordan du kan finde frem til, hvad du gerne vil læse.

Den 5. juli 2019 kl 12.00 er sidste frist for at indsende din kvote 1 ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse, og derfor begynder panikken måske at puste dig lidt i nakken.

Du skal træffe valget
Men ro på, der er hjælp at hente 😊 Først og fremmest skal du vide, at du ikke er alene om at have det på den måde. Du skal også vide, at det er vigtigt, at du træffer valget. Det er dit liv og det er dit fremtidige arbejdsliv, og derfor skal dit valg være baseret på dine ønsker, drømme og passion. Det er fint at søge hjælp fra f.eks. forældre og venner og få inspiration på åben hus arrangementer, men i sidste ende skal du overveje og mærke efter, hvad fder øles helt rigtigt for lige netop dig!

Det tager tid
Vær bevidst om, at det at blive i stand til at træffe et godt studievalg, er en proces, som tager tid. Du kan altså ikke sætte dig ned og tænke i en time, og så er du klar til at træffe valget. Det er faktisk rigtigt svært at se sig selv, og derfor er det godt med viden og input fra andre, som kender dig godt – f.eks. forældre, venner og måske også tidligere lærere. Du skal bruge tid på det, skrive dine svar ned og reflektere og mærke efter, hvem er jeg og hvad vil jeg med mit liv. I løbet af processen er det også en god idé at gå tilbage og se dine tidligere svar, for det kan sagtens ske, at dine svar vil ændre sig i løbet af processen.

Hvad skal du overveje
For at komme derhen, hvor du kan træffe det rigtige valg for dig, vil jeg anbefale dig at du tænker og reflektere over følgende:

  • Hvad interesser du dig for?
    Tænk på interesser, du har i dag og bliv inspireret af, hvad du også tidligere har interesseret dig for. Hvad gør dig glad?
  • Hvilke styrker og udfordringer har du?
    Tænk på de ting eller områder, som du er særlig dygtig til, eller som du synes er ekstra sjovt i dit fritidsjob, i din skolegang, i dine fritidsaktiviteter/sport
    Overvej også hvilke udfordringer, du har. Hvad synes du er svært? Hvad dræber din motivation?
  • Hvilke drømme har du om din fremtid?
    Hvordan ønsker du, at dit liv skal se ud om 5-10 år? Tænk over hele dit liv, ikke kun job- og karrieremæssigt, men også hvordan du ønsker din fritid skal se ud. Hvad er det, der motiverer dig, hvordan vil du gerne gøre en forskel, hvad skal der også være plads til? Tænk ud af boksen, skriv alt ned som du kan komme i tanke om, lad dig ikke begrænse og fordøm ikke det du skriver.
  • Studielængde og studieformer
    Overvej hvor længe du har lyst til at læse. Skal det være en kort videregående uddannelse på 2-2,5 år på et erhvervsakademi, hvor uddannelserne er mere praksisrelateret end teoretisk tunge eller skal det være en mellemlang uddannelse på 3-4 år, der fører til en bachelorgrad enten på en professionshøjskole eller universitet eller har du mod en lang videregående kandidatuddannelse, der tager 5-6 år og som primært er baseret på teori? Du bør også gøre dig nogle overvejelser omkring, hvordan du lærer bedst og hvilken undervisningsform, der motiverer dig mest. Er det forelæsninger eller klasseundervisning, skal undervisningen være praksisrelateret/projektorienteret eller trives du bedst med at den er baseret på teorigennemgang, hvordan med gruppearbejde eller vil du hellere studerer på egen hånd, skal der være praktik i løbet af uddannelsen eller er det ikke så vigtigt?
  • Brug værktøjer til at få information
    Der findes også en del værktøjer på nettet, hvor du kan få hjælp til at pejle dig ind på uddannelser, som kunne være interessante for dig. Brug al den viden du har fået om dig selv fra de ovenstående punkter og kombiner det med hjælpen fra f.eks.:

Træf valget
Når du har arbejdet dig igennem ovenstående 5 punkter, så er du klar til sidste del af processen, nemlig at få truffet dit endelige valg. Kig alle dine svar igennem samt den ekstra information, du har fået fra de ovenstående værktøjer, og lav en liste med f.eks. de 3-6 uddannelser, som du er allermest stemt for, og nedskriv fordele og ulemper for hver enkelt. Lad listen ligge et par dage, og vend tilbage til den og træf dit endelig valg 😊

Når du træffer valget, så husk igen på at det er vigtigt, at du træffer valget! Det kan være en god idé at tale med dine nærmeste, om den proces du lige har været igennem og de tanker, du har gjort dig. Få deres tanker og input, men træf valget selv. Det er dit liv og din fremtid!

Mere information og hjælp
Hvis du har du brug for mere input til processen, er du velkommen til på min hjemmeside (ditstudievalg.dk) at skrive dig op til mit nyhedsbrev og få tilsendt min ultimative step-by-step guide til dit studievalg, som går mere i dybden med ovenstående punkter.

Har du brug for en mere personlig sparring og rådgivning i forhold til dit studievalg, så er du også meget velkommen til at tage kontakt til mig via kontaktformularen på min hjemmeside (ditstudievalg.dk).

De kærligste uddannelseshilsner fra Anne-Marie

 

Facebook
LinkedIn